Faresignaler

Smerte er ofte kroppens signal om at få hjælp.

Alle kan få foretaget en scanningsundersøgelse på Klinik for Scanning. Det er ikke nødvendigt med en henvisning fra lægen, da sygesikringen ikke yder tilskud.

Som eksempel på hvordan ultralyd kan afsløre faresignaler i halsens pulsårer skrev månedsmagasinet “I Form”:

“Nyt våben mod slagtilfælde

Hvert fjerde voksne menneske har målelige fedtaflejringer i de pulsårer i halsen, der forsyner hjernen med ilt. Det viser en italiensk undersøgelse.
Risikoen for at få et slagtilfælde er dermed forhøjet, selv om der i mange tilfælde ikke er nogen synlige ydre tegn på det.

De italienske forskere viste, at man med ultralydsbilleder kan afsløre selv meget tidlige faresignaler og dermed forebygge et senere slagtilfælde.

Et slagtilfælde skyldes, at der lukkes af for blodforsyningen til en del af hjernen, f.eks. på grund af forsnævringer i de to halspulsårer, der pumper blod op i hjernen. Der kan opstå en blodprop – enten i halspulsåren eller i hjernen – så hjernens følsomme celler får for lidt ilt og derfor går til grunde. Slagtilfældet viser sig ved pludselig lammelse, synsforstyrrelser eller tab af tale – alt efter de celler, der er blevet ødelagt.

1350 mennesker i alderen 18 til 99 år indgik i undersøgelsen, der afslørede aflejringer i pulsårerne hos 9 % af mændene og 12% af kvinderne.”

Det er derfor vigtigt at lytte til sin krop og reagere på eventuelle faresignaler – Jo før en eventuel behandling sættes i værk, jo bedre.